D:\hshome\hb942753854\jjjcph.dk\

Forsinket juleeventyr

Trykt i PåGaden 10/3 29. marts 2003

Et forsinket juleeventyr

Så snart jeg er mere end en kilometer væk fra Rådhuspladsen, ved jeg helt præcist hor jeg befinder mig – nemlig på herrens mark. Således også da jeg fornylig skulle hjem fra et besøg i Herlev. Det lykkedes mig at få besøgt både Rød- og Hvidovre, Avedøre (to gange), Nordvestkvarteret og Nørrebro, inden jeg endelig fandt en bus der skulle samme vej som jeg.
Udover chaufføren var vi kun fire passagerer. Lige inden for døren sad der en aparte person: stort vildvoksende gråhvidt fuldskæg, intet overtøj, kun en tynd lærredsjakke i khakifarve, en metalkrykke i venstre hånd og en sort dims hængende i en snor om halsen. Han lignede mest af alt en forhutlet Santa Claus, der havde misset den sidste rensdyrkane hjem. Særdeles aparte så han ud, men på overfladen ret uskadelig.
Så var der en ung fløs, som ifølge det CPR-nummer han senere opgav til politiet, var 22 år og et par måneder. Desuden en ung fyr i en rød vindjakke med store grå kvadrater. Ham tog jeg ikke særlig notits af. Og endelig altså mig selv.
Omsider kom vi til vor destination, der viste sig at være den samme for alle fire, nemlig et ret øde stoppested i Sydhavnen. Pludselig tog fanden ved julemanden. Han greb fat i vindjakkefyren og gav sig til at tæske løs på ham med krykken. Den anden forsøgte at dukke sig; men i det samme gik døren op, og de tumlede ud på cykelstien.
Pludselig slap fyren løs ved at glide ud af vindjakken. I det samme dalene en sand velsignelse af mærkelige pengesedler ned på jorden som manna fra himlen. Den unge fløs gav sig til at samle dem op og tælle dem. Det blev til 3.500 euro. Julemanden skreg med spagfærdig stemme: "stop tyven". Dog denne var stukket i rend tværs over en rundkørsel og vendte ikke tilbage.
Politiet kom til, hidkaldt af chaufføren. Den ene betjent var kejthåndet, den anden ikke, hvad der gav en smuk symmetrisk virkning, når de stod ved siden af hinanden og skrev i deres notesbøger.
Julemanden oplyste at han var gammel lejesoldat fra Cambodia. "Hvis jeg havde truffet ham i åbent terræn, havde jeg kunnet klare ham uden videre; men jeg har lige haft en blodprop." Deraf krykken.
Jeg spurgte hvorfor han gik rundt med så mange euro på sig, når han alligevel ikke kunne bruge dem til at betale med.
"Jeg er lige kommet til Danmark efter 14 år i udlandet, så jeg har ikke fået noget dankort endnu. Derfor foretrækker jeg at betale kontant. Normalt går jeg rundt med 200.000 kroner på mig.
Den logiske forklaring på dette beløb var at han handlede med Buddha-statuer, hm. Og deraf altså den tegnebog han havde hængende åbenlyst på maven.
Betjentene undersøgte vindjakken, der stadig henlå som ikke corpus delicti men snarere corpus delinquentis og fandt en pakke cigaretter, intet andet.
Så fik julemanden en lys idé. "Hvis jeg trækker anmeldelsen tilbage, kan jeg så ikke få lov til at beholde jakken? Det er jo ret koldt."
Den var betjentene ikke med på. "Nu vi er her, skal der jo helst komme en rapport ud af det." Julemanden havde opgjort sit reelle tab til en dansk 500-krone seddel, en norsk 200-krone ditto samt en svensk 50’er, så han syntes vindjakken kunne være et passende plaster på såret.
Og derved blev det så. Fuld tilfredshed over hele linjen. Buschaufføren slap for at køre videre med sit øde vehikel, for vi var i mellemtiden blevet passeret af en tre-fire andre busser. Julemanden fik løst sit dress-code problem. Den unge fløs fik en god historie at fortælle kammesjukkerne. Betjentene fik stof til en rapport der viste at lovens lange arm ikke svinger kuglepennen forgæves. Tyveknægten fik en et rimeligt honorar for sin risikable indsats og samtidig en lærestreg om at crime ikke altid pays, og undertegnede fik på et sølvfad serveret nærværende klumme.