Pythagoras

Tak til Thomas

fordi han har muliggjort denne hjemmeside. Den indeholder en række artikler, trykte såvel som utrykte,
jeg har produceret over en længere årrække. Den vil blive ajourført fortløbende. Ændringer markeres i dette skema:


Generel introduktion

To tilgange til tekster


Skønlitterære tekster adskiller sig fra andre derved at de ikke har noget korrelat i den såkaldte virkelighed. Iliaden skildrer meget grundigt en række episoder fra den såkaldte trojanske krig, men dens litterære funktion er på ingen måde afhængig af om der nogensinde har fundet en sådan krig sted, eller om der overhovedet har eksisteret en by ved navn Troja.
 Eller tag for eksempel J. P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe. Den har undertitlen ”Interiører fra det syttende Aarhundrede”. Det er velkendt at der i årene 1643-1718 levede en kvinde i Danmark ved navn Marie Grubbe; men romanen ville naturligvis aldrig kunne bruges som kildeskrift til en biografisk redegørelse for hende. På samme måde ville man heller ikke kunne bruge Hjortens Flugt som udgangspunkt for studier i dansk middelalderkultur. Det siger sig selv.
 Visse former for tekstanalyse har dog ingen kvababbelser ved at kaste sig ud i den slags forehavender. Det gælder især inden for klassisk filologi, altså studiet af oldtidens og middelalderens tekster på græsk og latin, hvoraf den mest udbredte og betydningsfulde er det Nye Testamente. For eksempel findes der en hel skriftrække med fællestitlen Archaeologia Homerica.

Som i så mange andre skønlitterære værker er den fundamentale relation forholdet mellem titel og tekst. Værket omhandler en historisk person, hvis navn derfor ganske naturligt indgår i titlen. Helt nødvendigt er det dog ikke, jf. Kongens Fald. Navnet står imidlertid ikke alene, det er forsynet med en høflighedstitel. Heler ikke dette er strengt taget påkrævet, jf. Jørgen Stein. Mere ejendommeligt derimod at samme angivelse til en vis grad er misvisende. I første kapitel er hovedpersonen et ungdommeligt væsen, gift bliver hun først langt inde i bogen.

 Værket har som sagt undertitlen ”Interieurer fra det syttende Aarhundrede”. Det vil derfor være på sin plads at spørge: Hvad er et interieur i denne sammenhæng? Det får man svaret på i kapitel tre. Her optræder en yderligere segmentering, markeret med overspring af en linje, sådan at resultatet bliver tre afrundede sammenhængende beretninger. Hver af disse er åbenbart et interieur.

Enhver tekst består af et finit antal ord, anbragt på unikke positioner. Det sidste vil sige at der ikke kan stå to ord på samme plads. Derfor kan alle tekster beskrives statistisk med eksakte talangivelser både hvad angår mindsteenhederne (ord) og større enheder, fx kapitler i en roman og strofer i et digt. I denne henseende er der en væsentlig forskel mellem sprogets to sider, udtryksplanet og indholdsplanet. Udtryksenheder kan defineres præcist og optælles eksakt. Det kan indholdsenheder ikke, eftersom semantik stadig er en meget underudviklet del af sprogvidenskaben.
 Således kan det fastslås med absolut præcision at 1. Mosebogs første kapitel i sin danske oversættelse består af 595 ord, hvorimod dets betydningsindhold kan beskrives på forskellig vis. Hvis ti teologer bliver bedt om at genfortælle kapitlet, vil resultatet blive ti forskellige sekundære tekster. For enhver litterær udtryksenhed gælder at dens omfang og frekvens skyldes en beslutning hos forfatteren, dvs. en mental proces. Ved at undersøge mønstrene i teksten kan man få indblik i ophavsmandens arbejdsgang, ikke mindst graden af præcision. Det skal der her gives nogle eksempler på fra værker der ligger meget langt fra hinanden i tid og rum.

Det første er såmænd selve denne artikel. Man kan ikke undgå at se at overskriften er harmonisk i fonetisk henseende. Alle ordene begynder med bogstavet T. Lidt mere umage skal man gøre sig for at få øje på en yderligere harmoni, som kan illustreres med dette skema:

proportion
totilgangetiltekster
bogstaver2837
pnpnpnpn
p =237
n =1311
sum101010:10 = 1:1
 Man kan af skemaet direkte udlede at ophavsmanden (moi) har kendskab til de aritmetiske begreber primtal, potensopløftning, proportion – men kun hvis man gør sig den ulejlighed at kigge efter.
 Fra et lingvistisk synspunkt er det fuldkommen normalt at analysere et sprogligt objekt på grundlag af udtryksstørrelser for at fastslå hvilke relationer der findes mellem disse. Den filologiske perception er anderledesartet, ikke mindst fordi den meget høj grad er en oversættelsesvidenskab. En filolog vil være tilbøjelig til at mene at overskriften ækvivalerer med en engelsk version: Two approaches to texts, fordi der i semantisk henseende er præcis modsvarighed mellem de to sprogs gloser.
 Derved går imidlertid hele udtrykssystemet fløjten. Filologisk set består overskriften af fire semantiske enheder (danske eller engelske), lingvistisk derimod af et antal funktioner der forbinder funktiver parvis, for nu at snakke Hjelmslevsk. Mellem alle de danske ord består den allitterative funktion, mellem de to første desuden den omstændighed at bogstavantallene er lige, mellem de to sidste den at de begge er ulige og primiske.
 Distinktionen mellem lingvistik og filologi spiller en væsentlig rolle for hovedparten af denne hjemmesides tekster.